DreamsTime.com

Vores vurdering | Royalty tabel | Ansøg hos Dreamstime | FTP upload | Gode råd | Dreamstime links

Vores vurdering af Dreamstime

DreamsTime LogoDreamstime.com er af mange årsager en af vores personlige favoritter. For det første er kommissionssatserne hos Dreamstime relativt høje. For det andet er royalty-strukturen venlig overfor nye fotografer, da satserne er afhængige af antal downloads af det enkelte billede og ikke dit samlede salg af billeder. For det tredje giver Dreamstime dig værdifuld statistik omkring søgeord, så du kan se hvilke søgeord som køberne af dine billeder bruger og dermed blive endnu bedre til at vælge de mest profitable søgeord fremover.

Royalty, ranking og indtjening hos Dreamstime

Som det eneste større microstockbureau har Dreamstime valgt en kommissionsmodel, hvor din andel af salgsprisen er baseret på hvor populært det enkelte billede er. Med andre ord er det ligegyldigt om du samlet set har solgt 10 eller 10 millioner billeder. Din indtægt for salget af det enkelte billede udregnes på baggrund af det samlede antal downloads af netop dette billede. Hvis dit billede downloades af en køber, som har abonnement (subscription) hos Dreamstime, er din indtjening dog altid 0,35 dollars.

Rank (billede)DownloadsRoyaltySub.XSSMLXLMax.
Level 0025%$0,35$0,34$1,02$1,36$1,70$2,04$2,38
Level 1025%$0,35$1,02$1,70$2,38$2,72$3,06$3,40
Level 21-430%$0,35$2,04$2,86$4,08$4,49$4,90$5,30
Level 35-935%$0,35$3,33$4,28$5,71$6,19$6,66$7,14
Level 410-2440%$0,35$4,90$5,98$7,62$8,16$8,70$9,25
Level 5Over 2445%$0,35$6,73$7,96$9,79$10,40$11,02$11,63

(Ovenstående tabel er en sammenfatning af info fra http://www.dreamstime.com/sellimages)

Vores indtjening hos Dreamstime

I gennemsnit har vi indtil videre tjent 0,94 USD (cirka 5,15 DKK) hver gang et af vores billede er blevet købt af en Dreamstime kunde.

Hvis du vil vide, hvor mange billeder vi har solgt og hvor mange penge vi samlet har tjent på salg af billeder via Dreamstime, så følg os på Google+ eller Facebook, hvor vi løbende offentliggør information omkring vores salg og samlede indtjening.

Sådan ansøger du hos Dreamstime

For at blive godkendt som sælger hos Dreamstime skal du først oprette dig som sælger via dette link.

FTP upload til Dreamstime

Når du ønsker at uploade dine billeder til Dreamstimes FTP server, skal du være opmærksom på, at der er forskel på dit normale Dreamstime brugernavn og det FTP brugernavn, som skal anvendes ved opkobling til FTP serveren hos Dreamstime. Du skal bruge nedenstående oplysninger, når du ønsker at uploade via FTP til Dreamstime.

FTP server: upload.dreamstime.com
FTP brugernavn: 7-cifret nummer som du finder på siden http://www.dreamstime.com/ftpupload.php
FTP adgangskode: din Dreamstime adgangskode
Max. antal uploads: Højest 3.500 billeder pr. uge

Tip: Hold styr på dine stockphoto konti, brugernavne og passwords med vores praktiske Excel ark (hent det på denne side).

Gode råd om salg via Dreamstime

Godkendelsesprocenten hos Dreamstime er generelt høj. Det betyder, at du som udgangspunkt vil få godkendt en højere andel af dine billeder end hos eksempelvis Fotolia og iStockPhoto, som begge har højere krav til både billedkvalitet og kommercielt potentiale. Hvis du generelt har svært ved at få godkendt dine billeder andre steder, så kan det være en idé at fokusere på hjemmesider som Dreamstime, Colourbox, DepositPhotos og 123RF.com til at starte med.

Værdifulde Dreamstime Links

Tjener et par tusinde ekstra hver måned på at sælge sine billeder som stockphotos. Redaktør på Skiferietips.dk.