iStockPhoto.com

Vores vurdering | Royalty tabel | Ansøg hos iStockPhoto | FTP upload | Gode råd | iStockPhoto links

Vores vurdering af iStockPhoto

iStockPhoto LogoDe fleste microstock fotografer har et had-/kærlighedsforhold til iStockPhoto.com. På den ene side er iStockPhoto et af verdens førende stockphotobureauer med en stor og købekraftig kundekreds. På den anden side er iStockPhotos webløsninger og kundeservice overfor bidragsydere ofte gudsjammerlig ringe.

iStockPhoto.com er en del af GettyImages koncernen og er en stor og veletableret spiller på markedet.

Traditionelt har iStockPhoto haft en høj prissætning (til dels til glæde for sælgere af billeder), men konkurrencen fra nye microstockbureauer har tvungent iStockPhoto til at ændre prispolitik i nedadgående retning. Det betyder naturligvis også lavere afregning til fotograferne.

Generelt er iStockPhoto meget opmærksomme på både billedkvalitet og salgspotentiale, når de reviewer dine indsendte billeder. Kun de bedste billeder slipper igennem review.

iStockPhoto er også ekstremt strikse omkring brug af model releases. Hvis der blot svagt kan anes et menneske på dit billede, vil du blive afkrævet en underskrevet model release formular, før billedet godkendes til royalty-free salg.

Det er desuden praktisk taget umuligt at komme i kontakt med iStockPhoto og ventetiden på review og godkendelse af billeder kan være op til 3 uger (hvilket er mere end dobbelt så lang tid som den næstlangsommeste konkurrent).

Royalty, ranking og indtjening hos iStockPhoto

Salgspriserne for billeder på iStockPhoto er blandt branchens højeste. Desværre er din andel af indtjeningen kun 15%, hvilket er lavere end næsten alle andre steder.

Du har mulighed for at få op til 20% kommission, hvis du når level 6 på iStockPhotos kommissionsstige. I praksis er det dog tæt på uopnåeligt, med mindre du arbejder fuldtid med stockfotografering og har et stort team til at hjælpe dig.

RankIndtjente creditsRoyaltyVetta
Level 1Under 1.50015%22%
Level 21.500 - 11.00016%22%
Level 311.000 - 35.00017%24%
Level 435.000 - 125.00018%26%
Level 5125.000 - 1.200.00019%28%
Level 6Over 1.200.00020%30%

(Ovenstående tabel er en sammenfatning af info fra http://www.istockphoto.com/help/sell-stock/rate-schedule)

Vær opmærksom på, at der ofte er markant forsinkelse på opdatering af salgs- og indtjeningstal på iStockPhoto. Salg via iStockPhotos partnere som ThinkStock registreres typisk med op til en måneds forsinkelse og selv salg på iStockPhotos egen hjemmeside registreres først korrekt i alle rapporter efter op til 24 timer.

I gennemsnit har vi fået 0,59 USD (3,25 DKK) hver gang vi har solgt et billede via iStockPhoto.

Vores indtjening hos iStockPhoto

Hvis du vil vide, hvor mange billeder vi har solgt og hvor mange penge vi samlet har tjent på salg af billeder via iStockPhoto, så følg os på Google+ eller Facebook, hvor vi løbende offentliggør information omkring vores bedst sælgende billeder og samlede indtjening.

Sådan ansøger du hos iStockPhoto

For at blive godkendt som sælger hos iStockPhoto skal du først oprette dig som sælgende fotograf via dette link.

FTP upload til iStockPhoto

iStockPhoto giver dig IKKE mulighed for direkte FTP upload af dine billeder. Du kan enten uploade dine billeder via iStockPhotos webinterface eller alternativt bruge det gratis tredjeparts program DeepMeta. Vi anbefaler klart den sidstnævnte mulighed, altså DeepMeta, da det er den absolut hurtigste måde at gøre det på.

Max. antal uploads: Til at starte med kan du højest have 15 billeder liggende til godkendelse ad gangen. Først efter noget tid hæves grænsen, så du frit kan uploade op til 9999 billeder ad gangen.

Tip: Hold styr på dine stockphoto konti, brugernavne og passwords med vores praktiske Excel ark (hent det på denne side).

Gode råd om salg via iStockPhoto

Til at starte med kan du højest have 15 billeder liggende i godkendelseskøen hos iStockPhoto. Overvej derfor nøje i hvilken rækkefølge du indsender billeder. Indsend billederne med størst salgspotentiale først og husk at medsende eventuelle model eller property releases, så det ikke forsinker godkendelsen. Lad også være med at indsende for mange næsten ens billeder fra samme fotoshoot. Dubletter (eller noget som minder om det) vil alligevel blive afvist.

Værdifulde iStockPhoto Links

Tjener et par tusinde ekstra hver måned på at sælge sine billeder som stockphotos. Redaktør på Skiferietips.dk.