PhotoDune.net

Vores vurdering | Royalty tabel | Ansøg hos PhotoDune | FTP upload | Gode råd | PhotoDune links

Vores vurdering af PhotoDune

PhotoDune LogoPhotoDune ejes af Envato-koncernen, der står bag en lang række websites, der sælger billeder, lydfiler, videoer og programkode på royalty-free basis.

Historisk har PhotoDune ret ukritisk accepteret næsten alle indsendte billeder, uanset fototeknisk kvalitet og salgpotentiale. På det seneste har de heldigvis strammet op på godkendelsesproceduren i et forsøg på at hæve kvaliteten af de billeder, som præsenteres for de mulige købere.

PhotoDunes måde at sortere billederne på favoriserer desværre fotografer, som har været med fra starten. Så selvom dine billeder er blandt de bedste, kan det være svært at få dem vist så tilpas højt i søgeresultaterne, at de bliver set og købt.

Da PhotoDune generelt har mange besøgende, en acceptabel kommission (33%) og et brugervenligt system til upload af billeder, så bør du dog også sætte dine billeder til salg hos PhotoDune.

Royalty, ranking og indtjening hos PhotoDune

Afregningen hos PhotoDune er til at forstå. Du modtager 33% af det beløb, som køberen betaler for dit billede. PhotoDune tager de sidste 67%. For den mindste billedstørrelse modtager du 0,33 dollars for hvert download, mens et salg af et billede i størrelse XXL indbringer dig 2,31 dollars.

RankRoyaltyXSSMLXL
Level 133%$0,33$0,66$0,99$1,65$2,31

(Ovenstående tabel er en sammenfatning af info fra http://support.envato.com/index.php?/Knowledgebase/Article/View/116)

Vores indtjening hos PhotoDune

Den gennemsnitlige indtjening pr. solgt billede hos PhotoDune er relativt høj. Vi har indtil videre tjent 0,90 USD pr. download, hvilket svarer til knap 5 DKK.

Hvis du vil se flere statistikker, så følg os på Google+ eller Facebook, hvor vi løbende offentliggør information omkring vores bedst sælgende billeder og samlede indtjening.

Sådan ansøger du hos PhotoDune

For at blive godkendt som sælger hos PhotoDune skal du først registrere dig som almindelig bruger på Envato via  dette link og dernæst bestå en multiple choice test (med 10 spørgsmål om bl.a. copyright og billedkvalitet), før du kan begynde at sælge dine billeder.

FTP upload til PhotoDune

Når du indsender billeder til PhotoDune, bør du bruge deres FTP-server, som du eksempelvis kan koble dig på med et gratis FTP program som FileZilla.

Du skal bruge følgende oplysninger, når du ønsker at forbinde til FTP-serveren hos PhotoDune. Vær opmærksom på, at du skal oprette en API nøgle, før du kan forbinde.

FTP server: ftp.marketplace.envato.com
Brugernavn: dit PhotoDune brugernavn
Adgangskode: personlig API nøgle som hentes på http://photodune.net/user/Bigandt_Photography/api_keys/edit
Max. antal uploads: 5.000 pr. døgn

Tip: Hold styr på dine stockphoto konti, brugernavne og passwords med vores praktiske Excel ark (hent det på denne side).

Gode råd om salg via PhotoDune

Hos PhotoDune er det ekstra vigtigt, at dine billedtitler er korte og fængende, da dit billedes titel indgår som en central del af billedets præsentation (i modsætning til andre steder, hvor billedtitlen slet ikke vises).

Når du tilføjer søgeord til dine billeder, skal du samtidig være opmærksom på, at PhotoDunes søgealgoritmer ikke er særlig kvikke. Hvis du har taget et billede af en sort labrador, så er du nødt til at tilføje mindst 3 søgeord, nemlig “black”, “labrador” og “black labrador”, hvis du vil optimere dine chancer for at ligge øverst i søgeresultaterne, når potentielle køber af dit labrador-billede søger efter eksempelvis. Hos andre stockphoto websites behøver du ikke på samme måde tilføje søgeord dobbelt for at ligge øverst på en søgning som “black labrador”.

Værdifulde PhotoDune Links

Tjener et par tusinde ekstra hver måned på at sælge sine billeder som stockphotos. Redaktør på Skiferietips.dk.